Find billige sko på Nettet til børn

Der er billige sko på Nettet til børn. Jeg er mor til 3 børn i alderen fra 4-12 år og jeg har dermed gjort mig en del erfaringer med at finde sko på Nettet til børn. Billige sko. De sidste 3-4 år har jeg købt over halvdelen af mine børns sko, vinterstøvler og sandaler på Nettet.
Nu er min ældste dreng på 12 år begyndt at ville have medindflydelse på valget af sko så vi har nogle hyggelige stunder sammen foran computeren, hvor vi finder sko.

Jeg går heller ikke på kompromis med sko. De skal være på tilbud, men sko skal også være lavet af gode materialer og sidde godt på det enkelte barns fod. Vi har prøvet rigtigt mange mærker igennem tiden og har efterhånden fundet nogle favoritter som vi næsten altid køber. Det er som oftest Ecco, Schnoor, Angulus, Bundgaard, Primigi, Geoxx og nogle enkelte andre mærker. Kald det bare snobberi. Jeg har prøvet sko fra billigere mærker eller supermarkederne. Resultatet har været det samme hver gang. Ødelagte sko efter få ugers brug da i sær min søn på 9 år slider sine sko op meget hurtigt.

Hvordan finder du billige sko på Nettet til børn
Du holder dig orienteret på de forskellige netbutikker i januar og juli måned. Jeg vil senere lave indlæg om mine erfaringer med bestemte netbutikker. Ofte starter udsalget allerede i mellem jul og nytår.

I juni/juli måned kan du som oftest finde talrige vinterstøvler fra sidste års sæson til halv pris. I sommers gjorde jeg 2 gode kup i det jeg fandt 2 par Ecco støvler til drenge i h.h.v. str. 39 og 36 til kr. 499,- pr. stik. Det er en meget lav pris for Eccos vinterstøvler, der i de store børnestørrelser ofte kan koste over kr. 1000,- pr. stik. Den ene af mine sønners fødder er slet ikke vokset denne sæson - så hvem ved? Måske kan han også passe støvlerne næste år. På trods af en meget hård vinter med 3-4 måneder sne, salt og sjap har fødderne aldrig været våde trods talrige kælketure.

På samme måde kan du finde sidste års gode mærker i sko på tilbud i januar til halv pris. Der er som oftest en del sko på tilbud fra sæsonen før til halv pris. Der er mange penge at spare på denne måde.